Untitled

Jeg var mønstret ombord i "Primula"´, ført af kaptajn Haglund, som "elev matros" i 2 perioder, fra den 8. juli 1957 til den 25. juli 1958 og igen fra den 1. september til den 15. oktober 1958, ialt 14 måneder og 3 dage. I perioden mellem de to mønstringer, holdt jeg min første rigtige ferie, se næste afsnit.

"Primula" gik i fast rutefart imellem København, Odense, Århus og Hull i England, med et par enkelte afstikkere til London.. I de 3 danske havne lastede vi hele baconsider og smør som blev losset i England. Lastrummene som kunne køles ned var delt op i flere lave mellemdæk. På returrejsen medbragte vi stykgods, bla. klædestoffer og især gamle traktorer som blev losset ved Fordfabrikken i Københavns Sydhavn. En sådan rundrejse varede ca. 14 dage.

Man kan sige at ruten måske var lidt kedelig, men jeg havde det godt ombord. Jeg havde gode venner og vi havde det sjovt. Kokken ombord hed Jørgen og vi oplevede utroligt mange morsomme episoder sammen.

Jeg havde kammer ved siden af kokken midtskibs under hoveddækket, koøjerne til kamrene ses under skibets navn på fotografiet. En aften i forrygende dårligt vejr på vej over Nordsøen, lød der pludselig et brøl inde fra kokkens kammer. Jeg sprang ud af køjen og ind på kokkens kammer hvor Jørgen lå og sejlede rundt med ca. 20 cm. vand på hele dørken. Jørgen havde ligget på sin sofa og pludselig krængede skibet så meget til styrbord at vi havde grøn sø i sidegangen midtskibs. I sidegangen var der svanehalse som sørgede for frisk luft til de underliggende kamre. Svanehalsene blev normalt lukket med et hængslet dæksel når vejret blev dårligt, men denne gang stod svanehalsen til kokkens kammer åbent. På grund af den grønne sø i sidegangen og den åbne svanehals, stod der en 10 cm. tyk vandstråle lige ned i maven på Jørgen.

I vinterhalvåret havde vi faktisk altid dårligt vejr på denne rute. Vi følte at vi dykkede ned når vi rundede Skagen og dykkede ud når vi ankom til Humberfloden ved Hull. Vi havde tit tønder surret på fordækket og jeg meldte mig altid frivilligt til at være med til at indfange tønderne når de havde revet sig løs af surringerne. Det var en ret farlig operation og man skulle være klar til at hoppe op på lugen når det hele rovsede hen over dækket. Vi vogtede skibets bevægelser og når tiden var inde, kastede vi os over tønden, fik rullet den ud til lønningen eller ind til lugekarmen og givet den en surring. Operationen var specielt farlig når der var flere objekter som skøjtede hen over det glatte ståldæk

Dengang var det meget almindeligt at unge danske piger, som et led i deres opdragelse, fik et arbejde som "ung pige i huset" hos en engelsk familie. Dette medførte, at vi ofte havde en ung pige (kvinde) med som passager som enten skulle "i huset" i England eller som havde afstået "værnepligten" og nu skulle hjem til Danmark. Da udrejsen / hjemrejsen tidsmæssig var meget kort, galt det om at få mobiliseret al sin charme og blive gode venner med pigerne så hurtigt som muligt og det var kokken og jeg ret gode til. Kokken havde en opskrift på en dejlige cocktail som hed "tigermilk" bestående af gin, kakaolikør og piskefløde. Denne vidunderlige drink var så dejlig blød og velsmagende, smagte overhovedet ikke af spiritus, at pigerne formelig labbede det i sig som var det ren fløde. Jeg må sige, at de fleste af pigerne, meget hurtigt, blev venlig stemt. Det kan også have været kombinationen af tigermilken og at pigerne nu skulle være væk så langt tid væk hjemmefra der gjorde udslaget, hvem ved?.

I Hull lå vi altid nogle dage, hele ladningen skulle jo losses her. Om aftenen når vi gik iland, gik turen altid til den Danske Sømandskirke. Det er ikke fordi vi var specielt hellige eller sådan, men kirken var et godt sted at være. Der var forskellige spil, vi kunne læse danske aviser og der blev arrangeret udflugter og konkurrencer og så gjorde det jo ikke noget at der kom en del lokale piger som betragtede kirken som deres andet hjem. Dengang var de engelske hjem i Hull, ved dokkerne, ikke noget at råbe hurra for. Der var fugt og næsten ingen varme og familierne havde ikke for mange penge at spendere.

Som ovenfor nævnt, havde vi et par enkelte rejser til London. Jeg havde aldrig været i byen før og jeg syntes det var enormt spændende at opleve en virkelig storby. Jeg kan huske at vi sejlede op ad Themsen og fortøjede imellem London Bridge og Tower Bridge midt byen. Når det var lavvande stod "Primula" faktisk på flodbunden, men det skete der åbenbart ikke noget ved. Når vi var i land gik vi altid i biografen, man kunne gå ind når man havde lyst. Filmene blev spillet mere eller mindre none stop så man kunne godt risikere at se filmens sidste halvdel først, men det gjorde ikke noget. Alle pulsede på cigaretter så indeklimaet var ret dårligt og havde man lyst til slik eller is så købte man det hos en ismand / isdame som gik rundt med en bakke hængende i en bred gjorde om halsen.

Medens jeg sejlede med "Primula" købte, jeg på udførsel, en hel del Ronson gaslightere model Viking som jeg solgte til familie, venner og bekendte.Lighterne var lige kommet frem og var meget moderne, alle måtte simpelthen have en. I den periode foregik der også en del smuglerier af cigaretter og Ritzla cigaretpapir. Det var ikke hver gang, men næsten hver gang, at det "Sorte Gæng" fra toldvæsenet kom ombord og nærmest splittede hele skibet ad for at finde kontrabandevarer. Nævnte "sorte gæng" bestod af forhenværende søfolk så de vidste nok hvor de skulle lede. Der gik en historie om en donkeymand som havde gemt nogle kartoner cigaretpapir i maskinen tæt ved donkeykedlen. En tolder fra det sorte gæng havde fundet kartonerne under dørkpladerne og lå med hele overkroppen under dørken medens han langede kartonerne op og lagde dem på maskindørken bag sig. Donkeymanden kom ned i maskinen, observerede tolderen og begyndte at smide kartonerne ind i donkeykedlens fyr ligeså hurtigt som tolderen hev kartonerne frem. Da tolderen triumferende vendte sig om for at betragte dagens høst, var alle beviserne borte.

Vi havde en dæksdreng ombord som havde gemt 2 kartoner cigaretter i lanternehuset i agtermasten. En tolder fandt cigaretterne, men havde ikke besvær med at finde ejeren idet, dæksdrengen havde skrevet sit navn på begge kartoner, ikke for smart.

Tilbage til "Forsiden"