RØRLÆGNING

 

 

Offshore lægges der rør som forbinder de forskellige olie- gasfelter med hinanden- og med land. Rørene er, med enkelte undtagelser, af stål og det kræver store special-fartøjer at udlægge disse rør.

Udlægningen starter ved en struktur- eller en position hvor der senere skal stå en struktur. Rørenden, forsynet med en "pig launcher", trækkes ned til- og fastholdes på havbunden ved brug af strukturens mud brace eller et dead man anchor. Dykkere fikserer rørenden på havbunden hvorefter rørlæggeren begynder udlægningen som nedenfor beskrevet.

Slutter rørudlægningen ved en struktur, er det nødvendigt at rørlæggeren det sidste stykke afviger fra sin kurs og nedlægger rørenden, forsynet med en "pig reciever", flere meter fra den riser hvor der skal foretages tie-in.

 

 

 

Tegningen til højre viser en semi submersible rørlægger, af ældre dato, hvor rørsektioner løbende bliver sammensvejst. Ved anvendelse af denne metode kan rør, med en meget stor diameter udlægges.

Fartøjet trækker sig langsomt frem ved brug af 3 ankre udlagt fra hvert hjørne. Efterhånden som de forskellige ankre mister den optimale visning- og eller længde, flyttes de fremefter i bevægelsesretningen af anchor handler tugs. For, at gøre ankerhåndteringen glidende, er der mindst 2 anchor handlers tilknyttet rørlæggeren.

På dækket af rørlæggeren er der ca.. 4 lagerstationer som hver især er fyldt op med rørsektioner af ca. 10 meters længde. Disse lagerstationer bliver løbende forsynet med nye rørsektioner fra land bragt ud af supply-fartøjer.

På dækkets modsatte side er der svejsestationer af samme antal som der er lagerstationer.

Rørsektionerne rulles over dækket til de 4 svejsestationer hvor, de bliver sammensvejst. Herefter trækker rørlæggeren langsomst fremover medens, den nu sammensvejsede rørlængde på ca. 40 meter, via en slidske "stinger" løber i søen. For, ikke at belaste røret, er det meget vigtigt at det forudberegnede "touch down point", det sted hvor det frit svævende rør berører havbunden, overholdes.

 

 

Udlægning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tegningen til venstre viser en semi submersible rørlægger som arbejder på DP. Rørlæggeren, som også kan trækkes frem ved hjælp af ankre, er speciel idet, et rør på flere km. længde er rullet op på en meget stor lodret stående rørtromle.

Medens rørlæggeren langsomt bevæger sig fremover, rulles røret af rørtromlen. Røret løber agterud over dækket og før røret, via stingeren, går i søen, bliver det rettet op af hydrauliske oprettere. Summen af trækket i- og den hydrauliske opretning af røret, vil modvirke den permanente bøjning røret har fået ved at være rullet op på rørtromlen.

Hvis den længde rør, som kan være på rørtromlen, ikke er lang nok til at række til hele den ønskede rørforbindelse, så forsynes enden af røret, når den løber af tromlen, med et lay down head og en ophaler-wire før rørenden gør i søen.

Rørlæggeren forsejler til land hvor, en ny rørlængde køres på rørtromlen hvorefter, der returneres til site. Med rørlæggeren i rette position, hales lay down head på dæk og den "gamle" rørende sammensvejses med den nye rørlængde på tromlen og udlægningen kan fortsætte.

Ovennævnte metode kan kun anvendes til udlægning af rør med en mindre diameter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis et nyudlagt rør skal krydse et allerede udlagt rør skal de 2 rør beskyttes mod berøring med hinanden.

Inden rørlæggeren når frem til krydsningspunktet, har dykkere udlagt en 10 gange 10 meter betonmadras over det gamle rør. Denne betonmadras er opbygget af kvadratiske betonceller som indbyrdes er forbundet med indstøbte stålwirer.

Ved rørlæggerens passage af krydsningspunktet er nøjagtig navigation nødvendig og passagen overvåges ofte af en  ROV.

Når det nye rør senere skal nedgraves, er det således ikke muligt netop på dette sted. Røret og betonmadrassen vil senere blive dækket af sten, rock dump.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pigging & Testing

 

 

 

Pigging vil sige at der sendes "grise" igennem røret for at konstatere om røret er beskadiget. Røret kan have fået indtrykninger etc.

Der foretages ofte pigging efter hver enkelt operation det vil sige efter udlægning, efter nedgravning og efter tie-in. Dette gøres, for at fastslå hvornår en eventuel skade er sket. Hvis der kun blev foretaget pigging efter feks. tie-in ville det være svært at bevise i hvilken fase skaden var sket.

Som ovenfor nævnt er de 2 rørender forsynet med henholdsvis en pig launcher og en pig receiver som er et rørstykke, med flange, af samme kaliber som røret og dets flange.

Udvendig er rørstykket forsynet med flere ventiler hvortil der kan tilkobles slanger fra overfladen.

Pig launcheren indeholder flere pigs som kan sendes afsted een af gangen. Den første pig som sendes afsted vil altid være en rensegris, som forsynet med børster, skubber diverse urenheder foran sig. Rensegrisen, som sidder forrest i launcheren, trykkes igennem røret med rent ferskvand fra den forreste ventil.

Den anden gris er en gauge pig, målegris, som forrest er forsynet med en blød aluminiumsplade, hvis der feks. er en mindre indtrykning- eller en svejsesøm rager for langt ind i røret, vil det kunne ses på aluminiumspladen. Målegrisen trykkes igennem røret med ferskvand, tilsat et rødt farvestof, fra den midterste ventil. Hvis der er lækage i røret vil det røde farvestof tydeligt kunne ses på havoverfladen på det sted hvor lækagen er.

Hvis en gris sidder fast i røret, er det muligt at beregne hvor grisen ca. sidder fast. Til beregningen bruges kendskabet til den indpumpede mængde vand, pumpetrykket, rørets indvendige diameter og grisens rejsetid. Ofte bruges også grise med indbyggede sendere.

Pig receiveren, som er magen til launcheren, er også forsynet med ventiler. Når rensegrisen sendes afsted fra launcheren, åbnes den bageste ventil i receiveren således, at vandet foran grisen kan komme ud og grisen kan trykkes helt bagud i receiveren. Når målegrisen sendes afsted, åbnes den midterste ventil i receiveren etc.

Åbning af ventilerne- og afmontering af receiveren / launcheren foretages af dykkere.

Testing, trykprøvning af røret, foretages efter endelig installation det vil sige efter montering af riser- og tie-in.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På billedet ses en pig receiver efter at den er blevet bragt til overfladen og målegrisen udtaget for inspektion.

 

 

 

 

 

Billedet til venstre viser en målegris. Grisen passer kun til en bestemt størrelse rør. Aluminiumspladen forrest er få millimeter mindre end rørets lysning. Bemærk gummipakningerne forrest og bagerst på grisen. Gummipakningerne, som danner tæthed imellem grisen og røret, gør at grisen med vand kan trykkes igennem røret.

 

 

 

 

Nedgravning

For, at beskytte røret, mod skibsankre og fiskeredskaber, skal det nedgraves i havbunden.

Røret kan nedgraves ved brug en af Jet Barge. Det vil sige en kæmpe air-lift, sugerør. Luft blæses ind forneden i røret hvorefter, luften med stor hastighed, under ekspansion, stiger opad. På grund af dette frembragte undertryk forneden i røret vil havbunden, sandet, på siderne- og under røret suges væk hvilket, får røret til at synke ned. Denne metode efterlader en bred, delvis åben rende, som nødvendigvis skal fyldes op med rock dump.

En anden metode er, at pløje røret ned med en kæmpe plov trukket efter en slæbebåd. For at få ploven, som vejer mange tons, til at køre, skal slæbebåden have et stort pæletræk. Ploven efterlader en åben rende med en sandvold, spoil heab, på begge sider. Metoden  er ret følsom idet, røret let bliver beskadiget hvis ploven af en eller anden årsag pludselig trækker skævt. Jeg har undladt at nævne vægt og nødvendigt pæletræk idet, erfaring viser, at et forudberegnet nødvendigt træk i ploven let overstiges med mere end 100%. Efter nedpløjning, skrabes sandvoldene ned i renden igen med en backfill plov.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tegningen til venstre viser princippet i en nedpløjning. Slæbebåden ses forrest trække i slæbewiren. Over ploven ses, en DSV, diving suppor vessel, med kabelforbindelse til ploven. Kabelforbindelsen muliggør transmission af videosignaler, lys og styresignaler til ploven. Dykkere, i mætning, kan visuelt overvåge plovens funktioner.

Øverst på billedet ses selve ploven som har dobbeltskær. Nederst ses backfill ploven som skraber sandvoldene ned i renden.

Pipeline survey

Alle rør offshore bliver med mellemrum inspiceret af en ROV. Inspektionerne skal fastslå om rørene stadig er overdækkede og at overdækningen er tilstrækkelig og iøvrigt at der ikke ligger større objekter oven på rørene.

ROVen er udstyret med flere forskellige instrumenter: video-cameraer, penetrerings-ekkolod, sonar, metaldetektor etc, som kan detektere røret og overdækningen.

Overfladeskibet arbejder på DP og satellit navigation. ROVen fortæller løbende sin position, i forhold til overfladeskibet, ved brug af ackustisk undervandsnavigation og på denne måde fastslås ROVens geografiske position.

ROVen sejler oven på røret og opsamler alle nødvendige data som, via styrekablet, bliver sendt op til overfladeskibet.

Overfladeskibet er "låst" til ROVen det vil sige at kurs og fart bestemmes af  ROVen, se tegningen til højre.

En af de ting som ROVen opdager er, om røret er blevet underskyllet, det vil sige at havbunden under røret er skyllet væk og således ikke understøtter røret. Dette "free span" kan på grund af havstrømmene sættes i vibrationer hvilket igen på længere sigt kan beskadige røret. Det er jo også indlysende, at et skibsanker eller- fiskeredskaber let kan få fat i det ubeskyttede rør.

Et free span, som ovenfor nævnt, skal hurtigst muligt understøttes med sække fyldt op med grus eller sand, gravel bagging, dette arbejde udføres af dykkere i mætning. Alternativt kan underskyldningen fyldes op med rock dump.

Tilbage til "Forsiden"