Fra jeg mønstrede ombord i "Georg Stage" den 22. April 1954 og til jeg afmønstrede "Primula" den 15. oktober 1958, var der gået 4 år, 5 måneder og 22 dage. I denne periode var jeg udmønstret i 4 år, 3 måneder og 21 dage og havde således kun været afmønstret i 2 måneder. Jeg havde nu mine 4 års sejltid og skulle til at påbegynde selve uddannelsen til styrmand. Jeg begyndte på Københavns Navigationskole den 1. november 1958 (jeg er ikke helt sikker på datoen) og havde i bedste fald 18 måneders skolegang forude.
Det var en meget hård tid jeg gik i møde idet, jeg simpelthen var en klovn til alt hvad der havde med dansk, regning, matematik og naturlære at gøre. Jeg forlod Baunehøj Skole, i Sydhavnen, midt i et skoleår, jeg tror det var i 7. klasse, faktisk uden at have lært noget som helst. Det eneste jeg havde lært var, at stjæle madpakker og spille kort og det eneste jeg var god til var gymnastik og geografi. Det var nok geografien som var årsag til at jeg ville ud at sejle for, på den måde at opleve verden.
Nedenfor viste afgangsbeviser fra Skoleskibene "Georg Stage" og "Danmark" viser også med klar tydelighed at jeg var skide god til praktiske opgaver, opgaver hvor jeg kunne bruge min fysik, og -langt under middel til teoretiske problemstillinger.
Selvfølgelig havde jeg udviklet mig over årene siden jeg var med skoleskibene, men ovenfor viste evner i de boglige fag viser faktisk mit stade da jeg påbegyndte navigationsskolen. Regning, matematik og naturlære var for mig uløselige gåder. De første ca. 6 måneder på navigationsskolen gik man i forberedelsesklassen, der blev afsluttet med en eksamen som skulle bestås for at man kunne komme i styrmandsklassen som så varede ca. 12 måneder. Jeg har ladet mig fortælle, at det pensum i regning, matematik og naturlære som vi gennemgik i forberedelsesklassen svarede til det pensum som matematiske studenter gennemgik.
( Jeg blev ikke, på noget som helst tidspunkt, i de 3 år, 4 måneder og 8 dage jeg var styrmandsaspirant i DFDS undervist i et eneste teoretisk fag som kunne komme mig tilgode nu når jeg skulle begynde på navigationsskolen. Det havde da ellers været en opgave for skibets officerer. Det eneste jeg kan huske jeg blev sat til som aspirant var, at stå til rors, holde udkig, føre talje, gøre rent i lastrum, vaske ned, banke rust og male. Det er faktisk ingen kritik, for jeg havde det godt i de år, men jeg kunne måske have sparet 6 måneder på navigationskolen jævnfør nedenfor).
Jeg havde enormt svært ved at forstå kvadratrødder og potensopløftninger og måtte have manuduktion i emnerne. På et tidspunkt tidligt på foråret, mistede jeg totalt lysten til at gå i skole og da vejret samtidig var godt, tilbragte jeg istedet tiden på Bellevue Strand med at solbade og -se på damer. Vi nærmede os tidspunktet for forberedelsesklassens afsluttende eksamen før sommerferien og jeg følte, at jeg hellere måtte se at komme i skole igen. Skolens vise-inspektør, som var en særdeles ubehagelig personlighed, var også vores klasselærer. Da jeg kom tilbage efter min "ferie" på Bellevue var jeg blevet godt brun af solens dejlige stråler og på klasselærerens spørgsmål om, hvor jeg havde været i så lang tid, svarede jeg, at jeg havde været syg. Han blev så rasende, han var nærmest ved at eksplodere, at han sørgede for, at jeg ikke blev indstillet til den kommende eksamen med begrundelsen, at sandsynligheden for at jeg ville bestå var ikke eksisterende, det havde han nu nok ret i.
Jeg måtte således gå forberedelsesklassen om og det var nok meget fornuftigt. På et tidspunkt fandt jeg efterhånden ud af forskellen på, at gange 3 med 3 -og 3 i tredie potens. Jeg bestod styrmandseksamen den 29. oktober 1960, i en alder af bare 21 år. Jeg bestod med 110 point hvilket, var 29 point mere end de 81 point som var nødvendige for at bestå. Resultatet var, sammenlignet med de andre elever, ikke specielt godt, men for mig var det helt ok. Nu havde jeg afstået min "fængselsstraf" og kunne komme ud at sejle igen. (Jeg skal lige sige at jeg var langt den yngste på holdet).
Medens jeg læste, boede jeg hjemme hos min kære mor i Sydhavnen så det var en lang tur på cykel hver dag til og fra Navigationsskolen på Jagtvej. Som jeg nævnte i indledningen, havde min mor været så fornuftig at sørge for, at en del af min løn blev opsparet hver måned. Pengene rakte ikke helt, så i ferier fra skolen, arbejdede jeg som ølkusk på et Tuborg-depot i sydhavnskvarteret. Vi leverede øl og vand til fabrikker, virksomheder og forretninger i nærområdet. Det var ikke fordi jeg havde hang til at drikke øl, men arbejdet var godt betalt og så kom man i god form af at bære de tunge trækasser med 50 flasker øl. Jeg var ikke uvant med at bære ølkasser idet, jeg allerede fra 13 års alderen og frem til jeg skulle ud at sejle, efter skoletid, havde et job som bydreng, "svajer" hos købmanden "oppe på hjørnet". Allerede dengang bar jeg med lethed de tunge kasser op på "fjerde" og budcyklen, en "long-john", blev håndteret som var det en af nutidens mountain-bikes.
Langt de fleste af eleverne fortsatte i skibsførerklassen som tog yderligere 6 måneder. Det var selvfølgelig en fordel straks at læse videre, nu når man var blevet vænnet til at gå i skole. Hvis man havde været væk fra studierne i nogle år, kunne det let blive svært at starte på skolebænken igen. Jeg ønskede, som sagt, ikke at fortsætte og tog ud at sejle. I 1976 havde jeg orlov fra Svitzer, hvor jeg var ansat som dykkerchef, med det formål at tage skibsførereksamen. Skibsførereksamen var nu udvidet til 12 måneder og pensum var blevet større. I de forløbne 15 år siden jeg blev styrmand, med de sidste 7 år i Svitzers Bjærgnings Entreprise, havde jeg udviklet mig enormt og da jeg gerne ville være bjærgningsinspektør i Entreprisen, var skibsførereksamen en nødvendighed. Den 19. januar 1977 bestod jeg skibsførereksamen med udmærkelse og modtog Rederiet A. P. Møllers guldur. Så til alle forældre der måtte læse dette, vil jeg bare sige, fortvivl ikke hvis i har en lidt vanskelig søn, eller datter, som har svært ved at følge med i skolen, tiden modner og udvikler de fleste.
Tilbage til "Forsiden"